Når robotterne indtager undervisningen
Workshop 4
Beskrivelse af workshoppen
Hvordan kan robotter og kodning understøtte den daglige undervisning og give merværdi til undervisningsforløb?
Signe fra Storebæltskolen har arbejdet med at bruge robotter og kodning i undervisningen til at understøtte indlæringen. I vil få eksempler på undervisningsforløb, hvor robotter og kodning er blevet brugt til at understøtte den igangværende undervisning.
Få eksempler på, hvordan man kan arbejde med:
- Dansk
- Matematik
- Historiefortælling
- Sekvenstræning
Signe deler glædeligt alle sine materialer med dig, så du kan kode med dine egne elever, og du får også mulighed for at få teknologien i hænderne i løbet af workshoppen.
Signe Moess, Storebæltskolen
Signe Moess er uddannet pædagog fra Slagelse pædagogseminarium i 2009 og har arbejdet på Storebæltskolen lige siden.
Signe underviser i indskolingen og arbejder meget med, hvordan man kan udvide undervisningen og tænke indlæring ind gennem leg og spil.