En sjov og alternativ vej til læring med Greenscreen og Stop Motion

Workshop 10

Beskrivelse af workshoppen

Har du gået på månen? Stået blandt vilde dyr på savannen? Har du fundet din indre Voldborg eller Jarnvig frem og leget meteorolog? 

Kunne du tænke dig at lave en Stop Motion film i stil med Cirkeline eller Byggemand Bob?

Få en introduktion i filmens forunderlige verden.

Hvordan kan vi bruge Hollywood magien i vores undervisning.

Se hvordan man på en let måde kan lave flotte lærerige film ved hjælp af et par apps og en iPad.

Hvad skal vi opleve sammen:

  • Oplæg om brugen og værdien af disse redskaber
  • Se eksempler
  • Skab selv en Stop Motion film
  • Afprøv green screen
  • Få inspiration til at fortsætte derhjemme

Thomas Bo Hansen, Storebæltskolen

Thomas har været ansat på Storebæltskolen i 10 år i skolens ASK tilbud.

Har altid haft stor interesse for film og tegnefilm, og hvordan man laver dem. Det har været tydeligt på hans arbejde, hvor han har produceret en lang række film og musikvideoer til brug i undervisningen.

Siden er sidst opdateret 25. april 2022