Hvordan får man Persondataforordningen til at passe til virkeligheden?

Workshop 9

Beskrivelse af workshoppen

Vi skal alle passe godt på vores elevers data. Dette kan ingen betvivle, men vi kan nemt blive lammede af frygten for at gøre noget forkert. Dette er ikke i nogens interesse og derfor skal vi finde de gode arbejdsgange som både passer på data, men også på den enkelte elev. 

På denne workshop vil Thomas fra CSV Vejle og Pernille fra Kommunikationscenteret i Region Hovedstaden give eksempler på hvordan man har ændret praksis og implementeret persondataforordningen hos dem. 

Deres fokus har været at få beskyttelsen af data til at gå hånd i hånd med elevens sociale og faglige behov. 

Deres arbejde er en inspiration for os alle og kan give dig nogle gode eksempler, som du kan tage med tilbage i din egen organisation. 

Thomas Østerlund Mortensen, CSV Vejle

Thomas har tidligere været i folkeskolen i 5 år men har nu været på voksen- og  specialområdet siden 2017. Før det var han konsulent og stod for pædagogisk udvikling, projekter og fondsansøgninger.

Pernille Høxbro Missel, Kommunikationscentret

Pernille har mange års erfaring fra specialområdet. Hun har som IKT-konsulent stor erfaring med udredning, afprøvninger, opsætning og instruktion til børn, unge og voksne med behov for kompenserende hjælpemidler til kommunikation.

Siden er sidst opdateret 23. december 2019