Eleven som producent af oplevelser i Virtual Reality

Workshop 8

Beskrivelse af workshoppen

Virtual Reality kan skabe omsluttende læringsoplevelser, hvor eleverne kan træde ind i de scenarier, du som underviser skaber - men med CoSpaces på Skoletube kan eleven også selv producere scenarier, og på den måde eksternalisere forståelser, idéer og tanker.  

I denne workshop arbejder vi med både Virtual- og Augmented Reality. Vi kigger på de undervisningsmæssige muligheder med CoSpaces, det særlige ved VR og AR og du får lov at prøve kræfter med både håndholdte solsystemer, ørkener på gulvet, flyvende hvaler og nordlys. Alt sammen med henblik på at introducere og diskutere de undervisnings- og læringsmæssige muligheder med Virtual- og Augmented Reality. 

Du skal medbringe en iPad, hvor vi vil arbejde i programmet CoSpaces på Skoletube.

Uffe Lyngdal Sørensen, LærIt

Uffe er uddannet Cand. pæd. i it-didaktisk design og tidligere folkeskolelærer. Han har mere end 15 års erfaring med praktiske såvel som teoretiske og filosofiske aspekter ved brugen af webteknologier i en uddannelseskontekst. 

Uffe holder oplæg, underviser og udgiver artikler om emnet og sidder til dagligt med udviklingen af Studietube, Skoletube og Børnetubes it-didaktiske designs hos webtjenesten LærIT.

Siden er sidst opdateret 30. december 2021