Udstillere

Se hvilke udstillere man kan besøge i pauserne på konferencen

Tiimo

Tiimo er en prisvindende app og web-platform, som er designet til at forbedre rutiner, give overblik over dagen, øget fokus og mere selvstændighed. Tiimo har særlig stort anvendelsespotentiale for mennesker med ADHD og autisme.

På vores stand har du mulighed for at se og afprøve Tiimo.

Du kan læse mere på www.tiimoapp.com (nyt vindue)

Deleskærm

Deleskærme er store tablets, hvor flere elever spiller læringsspil sammen.

Der er mange forskellige spil, som dækker bredt hen over fagrækken. Der er læringsspil til alle aldersgrupper, men med størst fokus på indskolingen. Spillene er lavet til at alle har fingrene i gang og deltager på lige fod.

Kom og prøv en Deleskærm, se alle spillene og få en snak med en af udvikleren bag deleskærm.dk (nyt vindue).

Aabentoft

Aabentoft fremviser hjælpemidler og værktøjer som styrker selvstændigheden og skaber struktur og kontrol. Produkterne MEMOplanner samt Handi-software er en del af de kognitive hjælpemidler der kan hjælpe med hukommelse, planlægning, struktur og tidsorientering i dagligdagen.

Ydermere fremvises og demonstreres Cosmo som byder på Kreativ læring til de yngste og til unge med særlige behov. Gennem aktivitet og kreativitet opnås læring og udvikling indenfor fysiske, kognitive og kommunikative færdigheder. Cosmo er for alle, og let at gå til.

Virtual Reality på Storebæltskolen

Oplev nogle af de virtuelle oplevelser som Storebæltskolen sender deres elever ud på.