Oplæg - Power of a dream

Den teknologi vi har til rådighed i dag er med til at udjævne spillereglerne og åbner en verden af muligheder for personer med alle former for udfordringer. 

Nutidens teknologi har givet Sady Paulson mulighed for at realisere hendes drøm om at blive videograf og i dette oplæg kan du blandt andet høre, hvordan teknologien gav hende mulighed for at redigere en video for en af verdens største virksomheder.

Sady blev født med cerebral parese i Seoul, Sydkorea. Da hun var et spædbarn blev hun adopteret og bragt til USA. Hun fortsætter med at rive barrierer ned og fjerne misforståelser ved at vise verden, hvordan en ung asiatisk pige med handikap er blevet til en stærk og uafhængig kvinde.

Hendes personlige rejse er en historie fyldt med selvstændiggørelse, vedholdenhed og en ubarmhjertig vilje til at forfølge en drøm. Vi vil vise, hvordan teknologien spiller en vigtig rolle i hendes inspirerende rejse, og hvordan teknologien gør det muligt for alle, at se udover handikap og fokusere på færdigheder.

Mark Coppin

Mark er ejer af Prairie Assistive Technology. I 32 år var han Director of Assistive Technology på Anne Carlsen Center I Jamestown, North Dakota, hvor han koordinerede brugen af teknologiske hjælpemidler.

Han udførte også vurderinger af teknologi og leverede konsulenttjenester i hele North Dakota. Mark har givet oplæg på statslige, regionale, nationale og internationale konferencer om emner såsom teknologi og undervisning, specialundervisning, kompenserende teknologi, mobile enheder i uddannelse og autisme. 

Han har holdt oplæg to gange  i FN om vigtigheden af tilgængelighed. Mark har en bachelorgrad i “Speech communication and special education” samt en master i “Educational media design and technology”. 

I 2009 blev Mark udnævnt til en “Apple Distinguished Educator” og var en del af Apple’s rådgivende bestyrelse fra 2009-2012. Hans rolle som leder på Anne Carlsen Center var en medvirkende faktor til at skolen blev en af Apple’s “Distinguished Schools” fra 2012 til og med i dag. I 2013 var Mark en af de 10 pædagoger, der blev anerkendt som “Champions of Change” af det Hvide Hus. Mark er også en del af den rådgivende bestyrelse på konferencen SXSWEDU (South By SouthWest Education).

Sady Paulson

Sady er filminstruktør, filmklipper og oplægsholder, der blev uddannet fra Full Sail University med en bachelorgrad i Digital Cinematography. 

Sady har cerebral parese. Da hun voksede op, spekulerede Sady altid på, om hun nogensinde ville få et job, hun elskede. Det ændrede sig for 15 år siden, da hun mødte Mark Coppin. Han introducerede Sady til den teknologi, der har hjulpet hende med at få adgang til verden. 

Nu som en selvbeskrevet "Nerd" og "Tech Junkie”, beskriver hun sit forhold til teknologi på følgende måde: 

“Teknologi har været meget nyttig for mig gennem min uddannelse, og nu følger jeg mine drømme. Jeg elsker at lave film om det virkelige liv og verden. Jeg nyder at kunne bruge mine færdigheder i den virkelige verden. 

Jeg har cerebral parese, og det skaber mange forhindringer og udfordringer i mit liv, men jeg lader det ikke holde mig tilbage. Min kærlighed til teknologi er mere end bare en lidenskab; det giver mig adgang til min verden. Jeg har brug for hjælp på nogle områder, men hjælpeteknologi gør det muligt for mig at kommunikere med mine kære og forfølge min karriere. "

Siden er sidst opdateret 5. februar 2019