V-time

Tydelig tid for eleverne

Hvad betyder det, at vi om et øjeblik skal noget andet? Hvornår har jeg frikvarter, og hvad skal vi lave lige nu?

Disse spørgsmål kan fylde meget i klasseværelset, især for en del af Storebæltskolens elever, hvor tid kan være et abstrakt og svært begreb.

Derfor har vi i nogle klasser hængt et helt specielt ur op, som hjælper eleverne til at se hvilken aktivitet de er i gang med og hvor lang tid der er til næste skift.

vTime er en online service, som giver en visuel støtte der er let at overskue og benytte. Personalet lægger dagens aktiviteter ind i et skema med billeder til at understøtte hver enkelt aktivitet.

I klassen hænger en skærm som viser uret og aktiviteten, så eleverne tydeligt kan se hvor lang tid de skal være i en aktivitet.

Det har givet mere ro og plads til fordybelse i klasseværelset.

Mere information

Ønsker du mere information om projektet, så er du altid velkommen til at kontakte projektansvarlig Jon Engsager. Se kontaktoplysninger i kontaktboksen på denne side.