Makerlab

En kombination af teknologi, håndværk og traditionelle fag.

Vores Makerlab er et sted hvor vi kombinerer traditionelt håndværk med teknologien. Ved hjælp af teknologien giver vi alle elever mulighed for at skabe produkter. Men målet er her ikke det endelige produkt. 

Det er rejsen som er det vigtigste og hvad eleverne lærer undervejs. 

En rejse i design

Det er igennem processen i at designe, lave prototyper, prøve ideer af og til sidst have et fysisk produkt i hånden som er vigtigst. Når vi arbejder på denne måde, så laver vi altid fejl og det er i disse fejl at der ligger mest læring. For vi ser fejl som justerbar læring.

I vores Makerlab har vi maskiner som gør det muligt for alle at skabe produkter, nemt og hurtigt. Vi har blandt andet maskiner der kan 3D printe modeller og en laserskærer som kan skære og gravere træ. På denne måde er eleverne ikke begrænset af fysiske vanskeligheder og færdigheder. 

Håndgribelige modeller

Vi arbejder meget med at gøre det håndgribeligt og konkret. Derfor laver vi skitser på papir og modeller i pap inden vi kaster os over de digitale værktøjer. Dette tvinger fra starten eleverne til at tage designvalg og gøre sig overvejelser om hvordan de ønsker deres produkt skal være.

Herefter kaster vi os over computerne, hvor eleverne omdanner deres ideer til rigtige produkter som maskinerne kan producere. 

De får herved også en øget forståelse af hvordan teknologien fungerer og hvordan den kan give dem nye muligheder for at udtrykke sig og skabe.