Månedens smil

En månedlig aktivitet som giver glæde på hele skolen

Elevrådet har i år besluttet, at der skal være en månedlig aktivitet, planlagt og
udført af elevrådet.

Derfor havde de fredag d. 29. januar inviteret, først indskolingen og derefter
mellemtrin og udskoling, til fælles leg og hygge i samlingssalen.

Der var gjort klar til at lege med store legoklodser, bygge med de store puder,
"jorden er giftig" bane i gymnastiksalen og PlayStation spil.
Medlemmerne fra elevrådet stod klar til at hjælpe aktiviteterne i gang og havde
sørget for baggrundsmusik, frugt og saftevand.

På billedet ses Jacob fra 7.-8. klasse, der hjælper Elias fra 0.a med at bygge
et kæmpe tårn af de store puder.

Alle hyggede sig og legede på tværs af klasserne