Ergoterapi
Som ergoterapeuter ser vi barnet ud fra en helhedsorienteret synsvinkel, der har udgangspunkt i både den fysiske, psykiske og sociale del af barnets udvikling.
Som ergoterapeuter ser vi barnet ud fra en helhedsorienteret synsvinkel, der har udgangspunkt i både den fysiske, psykiske og sociale del af barnets udvikling.
Ergoterapien tilrettelægges med udgangspunkt i test og observationer af barnet i forskellige sammenhænge. Med baggrund i dette vurderes barnets ressourcer og begrænsninger, samt de aktuelle og evt. fremtidige behov, barnet kan have i forbindelse med sit særlige handicap.
Ergoterapien kan fx handle om:
- Funktionsrettet træning af kroppen
- Finmotorik/håndfunktion
- Mundstimulering (forberedelse til spisning og tale)
- Aktiviteter, der fremmer elevens sansemæssige, perceptuelle og kognitive funktioner, fx i forhold til urolige eller sansesarte børn
- Træning af det enkelte barn i sammenhæng med undervisningen (fx i dansk, matematik, billedkunst, hjemkundskab)
- Kommunikation og kommunikationshjælpemidler.
- Undervisning på hold fx
- Skrivedans (træner krop og hjerne i de færdigheder, der ligger forud for skrivning)
- Sansekommunikation (aktiviteter, der kombinerer grundlaget for samspil og kommunikation med stimulering af de basale sanser og bevægemønstre)
- Varmtvandsbassin (for elever med multiple funktionsnedsættelser)
- Brug af hjælpemidler (fx ståstøtter, ganghjælpemidler, specialstole, håndredskaber, hjælpemidler i forhold til sansning)
- Koordinerende samarbejde med sygehuse og specialafdelinger, patientforeninger og kommuner
- Tværfagligt samarbejde med skolens fysioterapeut og talepædagoger, samt sundhedsplejerske, socialrådgiver og psykolog
I forbindelse med arbejdet med barnet videregiver vi viden og forslag til tiltag af forskellig art, der kan medtænkes i den daglige undervisning. Hensigten med dette er at skabe kontinuitet og sammenhæng for barnet, og at give barnet mulighed for gentagelser. Barnet får derved større udbytte af ergoterapien. Videreformidlingen sker gennem rådgivning, vejledning og kurser.
Kontakt med forældre, aflastning og bo-institution
Det er altid muligt at komme i forbindelse med os via kontaktbog eller telefonisk, hvis der er forhold omkring barnet, man gerne vil drøfte, eller man kan træffe en aftale her på skolen. I forbindelse med test indbydes forældrene til en samtale. Der er mulighed for hjemmebesøg i særlige tilfælde. Hvis der er behov for det, deltager vi i skole-hjemsamtaler.